Til Locals Insider fortæller Demis, hvordan en barndomsleg med nål og tråd blev til My Leather Studio i Thessaloniki. Han er født og opvokset i byen. Han fremstiller korsetter, tasker og fetish-stykker til mænd, og han har også en darkwear-linje.
Han taler om sin etik omkring kalveskind, sine planer for boligtilbehør og tilbehør til kæledyr, og om en by i Grækenland, der, som han siger, giver ham plads til at arbejde. Han nævner også de museer, uafhængige designere, caféer og tavernaer, han holder af.
Læderarbejde i Thessaloniki: Fra en barndomsleg til mit eget værksted
Jeg har syet, siden jeg var syv år gammel. Det, der begyndte som en barndomsleg, blev gradvist en kunstform og en væsentlig del af mit voksenliv.
I takt med at jeg blev ældre og begyndte at opdage min identitet og seksualitet, opdagede jeg også læderfetishismens verden. Noget ved læder ramte mig på et dybt personligt plan. Det føltes som at finde et materiale, der virkelig afspejlede, hvem jeg var. At arbejde med læder fik mig til at føle mig 100 procent mig selv, som om jeg havde fundet en stemme, hvorigennem jeg kunne udtrykke min identitet og skabe kunstværker.
At arbejde med læder fik mig til at føle mig 100 procent mig selv, som om jeg havde fundet en stemme, hvorigennem jeg kunne udtrykke min identitet og skabe kunstværker.
Demis
Jeg havde altid drømt om at have mit eget rum, hvor jeg kunne skabe og sælge min kunst. At bygge min egen virksomhed var altid mit endelige mål. Så som læderkunstner var det et naturligt skridt i min rejse at skabe et værksted, hvor læder kunne tage form, forvandle sig og blive til noget meningsfuldt.
My Leather Studio er realiseringen af den drøm: et sted, hvor mit håndværk, min kreativitet og min personlige identitet mødes.
Korsetter, tasker og fetish-stykker: Det, jeg elsker allermest at lave
Jeg elsker at skabe for mennesker, der stoler på mig og lader min kunstneriske vision føre an. I virkeligheden elsker jeg hvert stykke, jeg laver. Når jeg har læder i hænderne, bliver den kreative proces til en nærmest orgasmisk oplevelse. Det er en følelse af ren nydelse og frihed, der inspirerer mig til at skabe noget unikt hver gang.
Som modedesigner har jeg en særlig forkærlighed for korsetter og tasker. Men det, der virkelig begejstrer mig, er at skabe fetish-stykker til mænd. Jeg har altid været fascineret af den mandlige krop, og jeg elsker at udforske dens former, proportioner og sanselighed gennem læder.
For mig er hver skabelse mere end et objekt. Det er et personligt udtryk for min kunstneriske vision, min passion for håndværket og den forbindelse, jeg deler med den, der skal bære det.
Kunder på tværs af Grækenland, Tyskland og Sverige
Mine kunder kommer både fra Grækenland og fra andre lande, blandt andet Tyskland og Sverige.
Jeg ser mig selv som en kunstner, hvis arbejde stadig er ved at blive opdaget af et bredere publikum. Hver ny kunde er en mulighed for at bygge en forbindelse og introducere en ny person til min kreative verden.
For mig er det at opbygge en kundekreds en proces, der kræver tid, tillid og konsistens. Jeg vil tage imod mennesker, der værdsætter mit arbejde og er villige til at stole på min kreativitet. Hvert forhold, jeg bygger op med en kunde, er en vigtig del af min rejse som uafhængig kunstner.
Mit mål er ikke bare at sælge mine skabelser, men at skabe et fællesskab af mennesker, der forbinder sig med min kunstneriske vision og værdsætter det individuelle i hvert håndlavet stykke.
Kalveskind og etik: Hvorfor jeg ikke vil skifte materiale
Jeg er modstander af brugen af pels. Det er et materiale, jeg ikke har nogen lyst til at arbejde med, for det resonerer simpelthen ikke med min kunstneriske vision.
Læder er derimod noget dybt personligt for mig. Det er mere end bare et materiale; det er en følelsesmæssig og intellektuel proces, der skaber en indre begejstring og uro, som driver mig til at skabe. Jeg kan ikke forestille mig at erstatte det med noget andet, for mit forhold til læder er en væsentlig del af min kunstneriske identitet.
Hvad angår det etiske aspekt, vælger jeg udelukkende at arbejde med kalveskind. Mit perspektiv er, at dyret ikke slagtes alene for at producere et luksusmateriale, men primært til føde, og at skindet bliver et materiale, der kan bruges i stedet for at gå til spilde.
Jeg forstår godt, at det perspektiv kan lyde hårdt for nogle, men jeg tror på at være ærlig om mine valg og de materialer, jeg bruger. For mig betyder håndværk også at forstå og anerkende, hvor de materialer, der bliver en del af mit arbejde, kommer fra.
Darkwear og videre: Nye stykker, jeg gerne vil lave
Ja, Darkwear er en linje, jeg meget gerne vil udvikle videre og udvide med nye og spændende stykker.
Ud over det er jeg også interesseret i at udforske boligtilbehør i læder og tilbehør til dyr, især katte og hunde. Jeg vil blive ved med at udvide min kreative verden ud over de stykker, jeg laver i dag.
Og det er netop lædrets magi for mig. Med det samme materiale kan jeg lave en pisk, et sæt bordskånere til spisebordet, et korset eller en pung. Det lader mig bevæge mig mellem helt forskellige verdener, fra mode og fetish til hverdagsobjekter og indretning.
Med det samme materiale kan jeg lave en pisk, et sæt bordskånere til spisebordet, et korset eller en pung.
Demis
Jeg elsker tanken om, at mit arbejde kan eksistere i så mange forskellige dele af folks liv. For mig er lædrets muligheder uendelige, og jeg føler, at jeg kun lige er begyndt at udforske dem.
Kreativ inspiration uden én enkelt kilde
Jeg finder inspiration i alt omkring mig. Jeg tror ikke, at inspiration kan afgrænses til én kilde eller puttes i en kasse.
Som jeg har nævnt, vil jeg ikke skabe til ét formål eller inden for én enkelt kategori. Jeg føler, at det i sidste ende ville kvæle min kreativitet at begrænse mig selv på den måde.
Jeg vil forblive åben over for alt, der fanger mit blik, hver følelse, hvert møde og hver ny idé. For mig er inspiration en vedvarende opdagelsesproces, og jeg vil aldrig holde op med at udforske mulighederne for, hvad jeg kan skabe.
Jeg tror, at frihed er afgørende for mit kunstneriske udtryk. I det øjeblik, jeg holder op med at tillade mig selv at udforske, holder jeg op med at udvikle mig som kunstner.
Kunstnerliv i Thessaloniki: Roligt, charmerende og ikke altid let
Jeg er født og opvokset i Thessaloniki, selvom jeg også har boet i Athen. Af en eller anden grund har Thessaloniki altid givet mig pladsen og muligheden for at skabe og eksistere som kunstner. Så for nu er det her, jeg hører til.
Thessaloniki er en smuk og forholdsvis rolig by. Den har ikke Athens intensitet og vanvid, men den er langt fra kedelig. Den har sin egen rytme, sin egen karakter og charme.
Den kan selvfølgelig også være udfordrende, især som kunstner og selvstændig, fordi publikum er mere specifikt og til tider mindre åbent over for ukonventionelle idéer. Men jeg tror, det også er en del af det, der gør byen interessant. Man skal finde sin egen plads i den, og det er noget, jeg stadig er i gang med.
Uafhængige designere og kunstnere, der er værd at opdage
Det er svært for mig at vælge fem designbutikker, for jeg føler, at Thessalonikis kreative identitet kommer lige så meget til udtryk gennem byens uafhængige kunstnere og designere som gennem dens butikker.
Jeg vil meget gerne nævne Sofia Michailidou, en kunstner, der skaber træskulpturer, og hvis arbejde virkelig fortjener at blive opdaget af et bredere publikum.
Jeg vil også gerne nævne Christos Paraskevopoulos, en ung designer, der skaber fantastiske brudekjoler, og K.and, hvis smykkedesign er virkelig unikke.
For mig lever Thessalonikis kreative ånd i disse uafhængige skabere — mennesker, der bringer deres egen vision, individualitet og håndværk til byen.