Jeg besluttede at forlænge min mellemlanding i Chongqing med én nat i Ürümqi på vejen til Tashkent.
Xinjiang betyder “ny grænse” eller “nyt territorium” på kinesisk, et navn indført af Qing-dynastiet i det 18. århundrede, efter at kejserriget havde konsolideret sin kontrol over området.
Ikke mange vestlige rejsende tager til Xinjiang, så det naturlige spørgsmål bliver: kan man faktisk rejse dertil frit, og hvordan er det?






Kan man rejse frit i den uygurske region Xinjiang?
Man kan rejse dertil frit som turist og bevæge sig frit rundt i byen, som i enhver anden kinesisk by.
Hvad jeg til gengæld så, var en massiv politi- og semi-militær tilstedeværelse på gaderne og flere kameraer i gadeplan. Jeg mærkede også flere øjne på mig som den eneste europæer på gaden — måske ren nysgerrighed. Jeg oplevede ingen id-kontroller, som jeg havde læst om på forhånd, men der er installeret almindelige scannere de steder, hvor folk samles.
Hvor man kan støde på udfordringer, er hvis man vil forlade byen for at udforske andre områder i Xinjiang.
Ved indtjekningen på hotellet tog personalet også billeder af alle sider i mit pas, hvilket gjorde mig lidt anspændt, og spurgte om mine rejseplaner, men der skete ikke mere. Og jeg tror ikke, jeg blev skygget — men hvem ved.
Første indtryk af byen
Byen er en blanding af uygurisk og kinesisk kultur. Det er de to største befolkningsgrupper, så det giver mening.
Jeg lagde mærke til en del pelsbutikker, hvilket også giver mening, og lidt flere basar-lignende boder, som er en smule mindre udbredte i de store kinesiske byer i 2026. Jeg lagde også mærke til butikker med store bunker tørret frugt og nødder, som Xinjiang er berømt for — særligt rosiner, valnødder og mandler.
Jeg bemærkede også, at restauranter med mere kinesisk-orienteret mad virkede større og mere fyldte, mens de uyguriske var det i lidt mindre grad.
En interessant detalje, man opdager hurtigt, er, hvor sent solen går ned. Kina bruger kun én tidszone for hele landet, og Xinjiang er den vestligste del af Kina. Derfor varer dagslyset meget længere om aftenen sammenlignet med de østkinesiske byer.
Den første dag ankom jeg tidligt om aftenen, men på grund af kraftig røg i luften ville jeg ikke opholde mig for længe ude, så jeg udforskede blot området omkring mit hotel i centrum og fandt et par spisesteder.
Hoteller at bo på
Jeg boede på Music Box Hotel og betalte omkring $20 (~140 kr.) med morgenmad, hvilket var særdeles god værdi — som resten af Kina i øvrigt. Hotellet var enkelt, men behageligt og lå i centrum af byen.






Hvad skal man se og opleve i Ürümqi?
Steder, man bør besøge, er:
- Den Store Basar
- Xinjiang Regionalmuseum (Qu Bowuguan)
- Red Hill for en udsigt over hele byen
- Ürümqi Kulturcenter i den nordlige del af byen
Ürümqi Kulturcenter
Jeg besøgte også Ürümqi Kulturcenter i den nordlige del af byen.
Det er et stort, moderne kompleks med museer, teatre og kulturinstitutioner opført omkring brede, åbne pladser, som man finder dem i enhver moderne storby verden over. Da jeg var der, var stedet nærmest øde, kun med enkelte mennesker, der gik rundt på de store torveflader. Dette moderniserede område, uden nogen tydelig kulturel karakter, viser måske den vej, byen bevæger sig — noget jeg også har set i dele af Tashkent.
Den Store Basar
Anden dag tog jeg til området omkring Den Store Basar.
Basaren er enorm og opdelt i flere områder, og efter sikkerhedskontrollen kan man gå rundt mellem de teglstensbeklædte bygninger i flere etager. Etagerne rummer forskellige specialforretninger.
Jeg så et par af dem, blandt andet én stor butik med udskårne stendekorationer, som lader til at være tiltænkt hotellobbyer og lignende rum, med priser fra nogle få hundrede dollars til titusindvis af dollars. Meget imponerende, for jeg har aldrig før set en samling af udskårne sten eller kvarts i den størrelsesorden.




Andre butikker specialiserede sig i smykker, som også virkede langt mere udbredt.
Basaren fortsætter udenfor, men den bliver aldrig rigtig orientalsk — mere som et kinesisk shoppingcenter med nogle uygurisk-tematiserede butikker, der sælger silke, cashmere og lædervarer.
Uden for hovedområdet fandt jeg flere konserverede fødevarer, frugt og andre mere klassiske basar-varer, men selve basarområdet var renere og mere kommercielt, med bubble tea-kæder og andre kinesiske fastfood-boder.
På hovedpladsen dansede nogle mennesker det, der virkede som en lokal dans, foran en større tilskuerskare.
Basaren føles snarere som et udstillingsvindue for internationale handelsfolk.
Basaren er ganske velordnet og minder mere om et typisk kinesisk shoppingcenter med bubble tea og mange boder end om de orientalske basarer, man finder i Centralasien og Tyrkiet. De havde flere specialbutikker med enorme udskårne sten, hvilket ser ud til at være deres specialitet. Selvfølgelig har de også silke- og uldbutikker med mange smukke tekstiler. Jeg er ikke sikker på, om disse produceres lokalt eller andetsteds i Kina.




Mad i basaren
Jeg prøvede også et par lokale specialiteter.
I et madmarked-lignende food court smagte jeg ting som honningøl og grillet kød på spid, som har mange navne alt efter kulturen.






Besøg i Ürümqi & Xinjiang (opsummering og opdatering)
Ürümqi, hovedstaden i Kinas Xinjiang-region, er en af de mindst besøgte destinationer for vestlige rejsende — men den er overraskende tilgængelig, hvis man ved, hvad man kan forvente. Under et kort mellemlandingsophold fandt jeg en by præget af både uygurisk og kinesisk kultur, med moderne pladser, enorme basarer og en synlig sikkerhedstilstedeværelse. Man kan bevæge sig frit i selve byen, men rejser uden for de bebyggede områder kan være mere komplekse.
Hoteller er overkommelige, maden er rig på centralasiatiske smage, og oplevelsen føles både velkendt og en anelse surrealistisk — som en kinesisk by med en anden rytme, længere solnedgange og en helt særegen kulturel blanding.




Er det sikkert at besøge Ürümqi?
Ja — for turister betragtes Ürümqi generelt som sikker med hensyn til kriminalitet. Byen er stærkt overvåget, med en markant politi- og overvågningstilstedeværelse. Det kan føles usædvanligt, men det bidrager også til et lavt niveau af gadekriminalitet.
Kan udlændinge rejse til Xinjiang?
Ja — udlændinge kan besøge Ürümqi og bevæge sig frit i byen. Rejser til mere fjerntliggende områder af Xinjiang kan dog indebære yderligere kontroller eller restriktioner, og reglerne kan ændre sig. Tjek altid Udenrigsministeriets aktuelle rejsevejledning på um.dk, før du planlægger.
Hvordan er Ürümqi som by?
Ürümqi føles som en blanding af moderne kinesisk infrastruktur (shoppingcentre, brede pladser) og uyguriske kulturelementer (mad, markeder, tekstiler).
Den er mindre kaotisk end mange af de store kinesiske byer og har en langsommere, mere rummelig fornemmelse — med meget sene solnedgange på grund af Kinas enkelte tidszone.
Hvad er de bedste ting at lave i Ürümqi?
- Besøg Den Store Basar (kæmpe, moderniseret markedskompleks)
- Udforsk Xinjiang Regionalmuseum
- Gå op på Red Hill (Hongshan) for udsigten over byen
- Se Ürümqi Kulturcenter for den moderne arkitektur
Hvilken mad bør man prøve?
- Grillede kødspyd (i centralasiatisk stil)
- Tørret frugt og nødder (rosiner, valnødder, mandler)
- Lokale drikkevarer som honningøl
Er der usædvanlige ting, man bør vide før besøget?
- Der er restriktioner på internettet — mange vestlige apps kræver en VPN. Her er listen over de bedste VPN-tjenester.
- Hoteller kan tage detaljerede passcanninger ved indtjekning
- Sikkerhedsscannere er almindelige på offentlige steder
- Luftkvaliteten kan variere (overvej at tjekke apps som IQAir). Se de bedste apps til rejsen, du kan få brug for.
⬢ Sådan kommer du til Ürümqi i Kina
Ingen direkte fly fra København til Ürümqi. Standardruten går via en større kinesisk hub — typisk København–Beijing eller København–Shanghai med Air China eller SAS, derefter videre indenrigs med China Southern eller Air China til Ürümqi Diwopu (URC). Samlet rejsetid 15 til 20 timer med én mellemlanding. Det er en stor fordel at kombinere rejsen med en anden kinesisk desination. Returbilletter ligger typisk mellem 6.500 og 9.500 kroner alt efter sæson, billigst i november og februar. Vigtigt: Danske statsborgere kan siden 2024 rejse visumfrit til Kina i op til 30 dage til turisme, men tjek altid um.dk før afrejse, da reglerne kan ændre sig. Et praktisk tip: Download en VPN-app og et offline oversættelsesværktøj, inden du forlader Danmark — Google, WhatsApp og de fleste vestlige tjenester er blokeret uden VPN. Betaling foregår i praksis via Alipay eller WeChat Pay, som begge nu accepterer udenlandske kort ved oprettelse i lufthavnen.













