En insiderguide til Buenos Aires: fra hemmelig tango til den bedste bøf

Buenos Aires kan prale af det bedste af alt — kødet, fodbolden, litteraturen, kaffebarerne, gademarkederne, teatret og tangoen, for blot at nævne et lille udsnit. I hvert fald hvis man spørger porteños, de lokale — til lydelige protester fra resten af Latinamerika.

Glæden ved at være tilrejsende ligger, afhængigt af éns egne interesser, i selv at undersøge og afgøre, hvor meget hold der er i de påstande.

På den mørkere, men lige så interessante side, har de lokale også et og andet at fortælle besøgende om menneskerettigheder. Hvordan skulle de kunne lade være, med de uhyrlige tider de har haft i deres korte historie?

Hvorfor Buenos Aires stjæler hjertet — ét barrio ad gangen

De fire barrios, du bør kende

De fleste, om end ikke alle, vigtige steder ligger i fire centrale barrios, altså kvarterer — Microcentro, San Telmo, Palermo og det nye barn i klassen, Chacarita.

Palermo: smart, moderne og trendy

Palermo er chikt og trendy, fyldt med boutiques og kaffebarer. Det er kvarteret, hvor man skal ses.

San Telmo: bohemecharme og historie

San Telmo er mere bohemeagtigt, med en rig kulturel historie og et antikmarked, som om søndagen forvandler sig til et gademarked, en feria, der strækker sig hele vejen ind til bymidten.

Chacarita: »det nye Palermo«

Chacarita er blevet »det nye Palermo« — med fine restauranter og interessante confiterías, eller caféer.

Microcentro: byens bankende hjerte

Microcentro rummer stort set alt det øvrige — finansdistriktet, Colón-teatret, Plaza de Mayo, præsidentpaladset Casa Rosada og Avenida 9 de Julio, som porteños vil insistere på er verdens bredeste, med obelisken stikkende op af midten.

Både Plaza de Mayo og obelisken er stederne, hvor demonstrationer og fester traditionelt holdes — sædvanligvis med trommer, flag og grillet kød, undertiden også med tåregas fra politiet. Alt ligger i gåafstand, og der er rigeligt med caféer og pizzeriaer undervejs, hvor trætte ben kan hvile.

Det bedste tidspunkt at besøge Buenos Aires

De bedste tidspunkter at besøge Buenos Aires, »den gode luft«, er, når luften netop er klar og frisk. Det vil sige omkring foråret (september til først i december), når byens utallige træer står i fuldt flor, og om efteråret (sidst i marts til juni), hvor det stadig er varmt nok til at spise asado, altså grillmad, på en parrilla på taget i shorts og T-shirt — hvis nogen er venlig nok til at invitere dig. Husk i øvrigt at årstiderne er vendt om i forhold til Danmark.

Sådan kommer du rundt i Buenos Aires

Til fods og med offentlig transport

At færdes i byen er nogenlunde sikkert (med de sædvanlige forsigtighedshensyn) og let. At gå anbefales (i de centrale områder), også efter mørkets frembrud og for kvinder, for det er en by, der buldrer videre langt ind i de små timer.

SUBE-kortet giver dig billig og nem adgang til både busser og tog — både over og under jorden — og er let at fylde op. Det fås (vis dit pas) på et kontor i den smukt renoverede, britisk byggede Retiro-banegård.

Taxi og samkørsel

Didi, Uber og Buenos Aires’ karakteristiske taxier med gult tag er udbredte og generelt sikre.

En by bygget på velstand og stil

I første halvdel af det tyvende århundrede var Buenos Aires — som de lokale aldrig bliver trætte af at minde dig om — en af verdens rigeste og mest strålende byer, grundlagt på en uhørt landbrugsmæssig overflod, først og fremmest kød og hvede. Sporene findes stadig i den prangende parisisk-inspirerede arkitektur, det overdådige operahus Colón (med rundvisninger på flere sprog — meget anbefalelsesværdige) og duften af kvalitetslæder fra de mange lædervarebutikker.

Er læder din ting, så har Murillo-gaden i Villa Crespo-hjørnet af Palermo flere butikker med koprodukter end nogen lasso kan svinges over.

Buenos Aires’ hjerte og sjæl

Tango, fodbold og gadekøkken

Men byens hjerte og sjæl blev født — og bor stadig — på de brostensbelagte gader, med svippet fra tangodansernes stilethæle, med fodboldfansenes lidenskabelige råb, og du har ikke smagt Buenos Aires, før du har spist en choripán — en oksekødspølse i brød — købt af en gadesælger fra en grill lavet af en gammel olietønde. Vegetarer og veganere må væbne sig med tålmodighed. Der findes plantebaserede alternativer, og man kommer ikke til at sulte.

Pizzakulturen

Og når vi er ved det — pizza. Argentinsk pizza. Bragt til Buenos Aires af italienske immigranter, som gjorde bunden tykkere og tilføjede ost — meget mere ost. Og oven på den rigelige top skal endnu et lag fainá lægges — en flade af kikærtemel.

Dit yndlingspizzeria er, ligesom dit yndlingsfodboldhold, en personlig og ofte stridbar sag. Vælg langs Corrientes-avenuen mellem Banchero (Corrientes 1300), Kentucky (Corrientes 1502), Güerrin (Corrientes 1368), Las Cuartetas (Corrientes 838) — og alt for mange andre til, at de kan nævnes her.

Spis stående nær indgangen, hvis du har travlt med at nå et af teatrene i samme gade. Eller sæt dig om bagved eller på etagen ovenover, hvis du har tid til at dvæle over din mozzarella eller fugazza (løg og endnu mere ost). Du må dog råbe for at få tjenerens opmærksomhed — særligt sent fredag og lørdag aften, når decibel-niveauet bliver øredøvende.

Iskulturen i Buenos Aires

Og is? Sagde nogen is? Endnu en favorit, de lokale vil fortælle, de har arvet fra deres italienske bedsteforældre — og forbedret. Igen er smagen en personlig sag, og der er en variant for enhver gane i Buenos Aires.

Cadore

Cadore (Corrientes 1695) blev engang kåret blandt verdens ti bedste heladerías. Smage? Alt for mange at nævne, men en hvilken som helst variation af dulce de leche er allestedsnærværende og skuffer aldrig.

Scannapieco

Scannapieco (Niceto Vega 4983) i Palermo, nær Mercado de Pulgas — loppemarkedet — har ligget der siden 1938, og familieopskriften på dulce de leche med chokoladestykker og pistacie er nu blevet ført videre gennem tre generationer.

Mercado de Pulgas: et paradis for skattejægere

Da vi nu står ved Mercado de Pulgas (Dorrego 1650) … mere end 150 boder i en kæmpe lagerhal byder på møbler, smykker, antikt legetøj og gadeskilte, skulpturer, malerier, porcelæn og musikinstrumenter. Sælgerne er lige så broget — og nogle lige så teatralske — som det, de sælger. Lukket mandag.

Teaterlandet og kunsten

Avenida Corrientes: teaterets hjerte

Hjertet af Buenos Aires’ teaterland ligger imidlertid i centrum, langs Avenida Corrientes. Det er her, du finder klassikerne, musicals og skæv komedie. Men der findes også alternativ dramatik i udkanten, i mørke kældre og svagt oplyste bagrum overalt i byen.

Teatro Cervantes

Ikke helt alternativt, men heller ikke mainstream, er Teatro Cervantes (Libertad 815). Indviet i 1921 — og det kan ses — i al sin klassiske pragt, rige historie og let nedslidte indretning.

Teatro Ciego

Teatro Ciego (Borges 1974) er et teater, der spiller i totalt mørke. Mange af skuespillerne og teknikerne er blinde eller svagtseende. Flere korte forestillinger spiller dagligt, og de bruger musik, lyd, smag, berøring og mørke for at skabe en helt særlig oplevelse, som — efter teatrets eget motto — hjælper publikum til at se, når de ikke ser. De holder også workshops og forestillinger for børn.

MALBA: Museo de Arte Latinoamericano de Buenos Aires

Søger du noget mere samtidigt, så er Museo de Arte Latinoamericano de Buenos Aires, MALBA (Figueroa Alcorta 3415), stedet. Det rummer det bedste af argentinsk og latinamerikansk kunst, samt en biograf der viser den slags film, du næppe finder andre steder.

Tangoens sjæl

Det siges, at tangoens sjæl bor i Buenos Aires, hvor den blev udviklet i slutningen af det nittende århundrede af nyligt ankomne immigranter, der øvede deres knivkamps-bevægelser i barer og bordeller i den fremvoksende by. Den er kommet langt siden da.

Der findes tangoshow-steder samlet i de historiske danseområder San Telmo og La Boca i Buenos Aires, hvor du underholdes med noget af det mest atletiske og samtidig sjæleladede dans og musik, du nogensinde har oplevet — ledsaget af fin mad og vin (og som regel en saftig regning).

El Viejo Almacén

El Viejo Almacén (Av Independencia 299) er et af de mest veletablerede og autentiske, i overdådige omgivelser og med fin mad og vin.

El Querandí

Hvis du stadig ikke kan gennemskue, hvordan hun svingede det ben uden at stikke ham med hælen, så tilbyder El Querandí (Perú 322) også historisk kontekst, plus middag, cocktails og musik.

Milongas: tango for de lokale

Og så er der milongas, som de lokale danser. De afholdes i foreningssale, hotellobbyer og offentlige pladser — klokken to om eftermiddagen eller klokken to om natten, på hverdage, weekender og helligdage, for alle, til alle tider.

Find den, der passer dig, her: www.hoy-milonga.com/buenos-aires/es/milongas eller her: turismo.buenosaires.gob.ar/es/tango/milongas

El Abrazo Verdadero

Er du stadig i tvivl, kan du ikke gå galt i byen med El Abrazo Verdadero (Sarmiento 3632), »det sande favntag«, som indfanger den inkluderende ånd, som al tango handler om.

Pas på ikke at fange de faste danseres blik, hvis du ikke har trinene.

Tangolektioner og queer-tangosteder

Hvis du ikke har dem, så fortvivl ikke, for mange milongas indleder aftenen med undervisning. Og vil du se, hvordan denne traditionelle dans udvikler sig, så besøg et af de stadigt flere queer-tangosteder. Maldita Milonga (Perú 571) gør alt det ovennævnte, og mere til.

VM i tango

VM i tango afholdes hvert år i slutningen af august på mere end halvtreds steder rundt om i Buenos Aires og tiltrækker de bedste dansere fra hele verden i et opbud af paljettekjoler og glatslikket hår.

Cafékultur og Bares Notables

Buenos Aires’ cafélivet

Efter al den dans får du brug for et sted at hvile, friske dig op og diskutere. Heldigvis er Buenos Aires velsignet med hundredvis af café-barer. Alle serverer kaffe og kage; nogle byder på frokost, middag og spiritus. Andre har levende musik eller poesioplæsninger.

Mere end halvfjerds Bares Notables, »bemærkelsesværdige barer«, er udpeget af myndighederne for deres historiske, kulturelle og/eller blot stemningsmæssige kvaliteter.

Café Tortoni

De tæller blandt andre Café Tortoni (Av de Mayo 825), hvor alle kommer, og det elegante Las Violetas (Av Rivadavia 3899), grundlagt i 1884 og nu med restaurerede glasvinduer, der viser scener fra det nittende århundrede med kvinder i flagrende kjoler og med parasoller.

La Poesía

Men der er en café for enhver smag, herunder digternes og forfatternes foretrukne, La Poesía (Chile 502) i San Telmo, foret med bøger og dryppende af inspiration.

Simik fotografiske bar

Den kaldes Simik, Bar Palacio eller simpelthen den fotografiske bar. Den ligger fjernt fra de store turiststeder, men er besøget værd, særligt hvis Chacarita-kirkegården i nærheden alligevel har trukket dig den vej. Som det ene navn antyder, råder den over en omfattende samling af især gamle kameraer og fotografisk udstyr — på væggene og under glasplader på hvert bord.

Levende jazz hver torsdag, fredag og lørdag aften. (Av Federico Lacroze 3901, nær Lacroze subte-station — Línea B)

Buenos Aires for bogelskere

En litterær by

Det er blevet sagt, af en, der er bedre belæst end mig, at Buenos Aires er verdens mest litterære by, med flere boghandler per indbygger end nogen anden by.

Den huser hver april verdens største spansksprogede bogmesse og har fostret mere end sin andel af store forfattere — Jorge Luis Borges, Ernesto Sábato og den mere samtidige Mariana Enríquez, blandt andre. Du kan tage en Borges-tur, på spansk eller engelsk.

Eller sætte dig at læse en af hans korte, men dybtgående noveller i pragtfulde Ateneo Grand Splendid, der ofte fremhæves som en af verdens fineste boghandler. Det var engang et teater; scenen er nu café, og orkestergraven sælger børnebøger og noder.

De malede lofter er sublime; balkonerne guddommelige. (Av Santa Fe 1860 — nærmeste subte-station: Min Carranza — Línea D).

Walrus Books

Trænger du til en god bog, og dit spanske endnu er på »buenos días, muchas gracias«-stadiet, så er den dejligt muggenlugtende engelsksprogede antikvarboghandel i San Telmo, Walrus Books (Estados Unidos 617), stedet for dig. De afholder også litteraturkurser på engelsk, både online og fysisk.

Fodbold: lidenskab og identitet

Diskussionen om byens sjæl

Debatten raser stadig om, hvorvidt Buenos Aires’ sande sjæl findes i tangoen, maden og kaffebarerne eller kulturen. Men så er der fodbolden. Elsker du den, hader du den, eller er du blot ligeglad — det er umuligt at undslippe fútbol i Buenos Aires. Og det skal man heller ikke.

Spillet, der blev introduceret af britiske jernbanearbejdere i slutningen af det nittende århundrede, er en grundvold i den nationale psyke, næret af sejre i tre VM-titler.

Hele kvarterer er dekoreret i klubbernes farver og med vægmalerier af superstjerner som Diego Maradona og Lionel Messi.

River Plate og Boca Juniors

De to største klubber er River Plate, »millionærerne«, der ligger i det velhavende, nordlige Núñez-kvarter, og Boca Juniors, »grisemøgskovlerne«, fra det arbejderprægede La Boca-havneområde. Begge har museer knyttet til deres imponerende stadioner.

Begge fremviser omfattende pokalsamlinger og giver adgang til omklædningsrum og banens kant. Billetter til kampe er nu hovedsageligt tilgængelige for turister gennem specialiserede hjemmesider. De koster en hel del mere, end de lokale fans betaler.

De mindre klubber

Der findes andre, mere beskedne klubber i Buenos Aires: Vélez Sarsfield, Huracán og min personlige favorit — Argentinos Juniors i La Paternal-kvarteret, hvor Diego Maradona begyndte sin fodboldrejse. Murene omkring stadion er dekoreret derefter, billetter er lettere at få fat på, og klubben har også et lille museum drevet af fansene.

Skjulte oaser i byen

San Ramón Nonato-klosteret

Buenos Aires, men særligt Microcentro, er larmende og fyldt med trafik. Derfor er klosteret San Ramón Nonato — grundlagt i 1603 og stadig der, sådan da — en uventet, men kærkommen oase af trækronet ro, med restauranter, bog- og antikbutikker og et teater på første sal. En del af klosteret består endnu, men de monastiske nonner blander sig ikke; de holder sig stille i deres celler. Indgangen ligger på hjørnet af Reconquista- og Perón-gaderne, midt i det travle finansdistrikt.

Reserva Ecológica

Reserva Ecológica, det økologiske reservat, er en anden oase af fred — om end et tilfældigt fund. Det er bygget af den jord, der blev gravet ud til fundamenterne under luksushøjhusene i havneprojektet Puerto Madero, og siden dumpet i den nærliggende Río de la Plata.

Græsset slog rod i den rige jord, hvilket tiltrak insekter, krybdyr og fugleliv. Reservatet er nu et grønt paradis kun en spættes kald fra San Telmo. Det er udpeget som et ornitologisk område af international betydning og er overordentligt populært blandt vandrere, løbere, cyklister og picnic-folk. Lukket mandag og når det regner.

Kirkegårde og kulturarv

Recoleta og Chacarita

Også fredelige, men af andre grunde, er byens kirkegårde. Recoleta er den mest eftertragtede — at besøge og at blive begravet på. Hovedattraktionen er graven for den tidligere førstedame og glamourikon, Evita. Chacarita huser dog levnene af byens mere velsete — og nogle vil sige mere interessante — afdøde. Blandt dem er tangoikonet Carlos Gardel, evigt med cigaret i den støbte hånd, samt boksere, kunstnere, skuespillere og forfattere.

Med sine 95 hektar er det Argentinas største kirkegård — let stor nok til, at man kan fare vild, medmindre man tager med på en af de guidede ture. I det fjerneste hjørne finder den eventyrlystne de velplejede britiske og tyske kirkegårde, hvor gravstenene fortæller om kolonister, soldater og sømænd født i Norfolk, Newcastle og Nürnberg, hvis liv endte, mens de tæmmede de vilde pampas eller blev fældet af nittende århundredes gule feber, før de blev stedt til hvile langt fra hjemstavnen.

At huske fortiden

Plaza de Mayo-mødrene

De ikoniske Plaza de Mayo-mødre marcherer stadig hver torsdag eftermiddag foran præsidentpaladset for at kræve svar på, hvad der skete med deres kære under det brutale militærdiktatur, der styrede Argentina fra 1976 til 1983. Alle er velkomne til at slutte sig til — fra klokken 15.

ESMA — mindested

ESMA, eller flådens mekanikerskole efter de spanske forbogstaver, var det største og mest berygtede tortur- og drabscenter under diktaturet. Hundreder blev dræbt der, og deres lig efterfølgende kastet ud fra fly over Río de la Plata. Det enorme kompleks er siden blevet omdannet til et center for erindring og forskning, med et kunstgalleri, kulturelle begivenheder og et museum.

Guidede ture er tilgængelige, nogle på engelsk. Stedet ligger i det nordlige Núñez-kvarter, på den trafikerede Libertador-avenue. (Nærmeste togstation: Núñez)

Feria de Mataderos: tradition på byens kant

Hvis du kun skal tage én udflugt fra byens sofistikerede centrum til de barskere udkanter, så er Feria de Mataderos den, du skal vælge.

Mataderos er kødforarbejdningskvarteret i Buenos Aires, hvor tusinder af prima oksekreaturer på hverdage ankommer fra Argentinas frugtbare græssletter for at blive sorteret og slagtet, klar til at blive serveret med chimichurri-sauce.

Men om søndagen forvandles området foran kvægindhegningerne til et håndværksmarked, der sælger fødevarer, ponchoer og gaucho-baretter.

Noget af det fineste kød, du finder nogen steder, serveres fra åbne boder, mens levende folklore- og tangomusikere inviterer dig med ud at danse på det brostensbelagte torv foran scenen. Det er Argentinas bedste vist frem, i udkanten af Buenos Aires — en lokkende invitation til at rejse længere ud og dykke dybere ned.