Finn Juhls møbler står på museer, i ambassader og i nogle af verdens mest gennemførte hjem. Men i hans eget hus i Ordrup opleves de på en anden måde.
Her står Høvdingestolen ikke som et isoleret designikon på en piedestal. Den indgår i et rum sammen med kunst, bøger, farver, udsigten til haven og de mindre genstande, der gjorde huset til et hjem. Det er netop dét, der gør besøget interessant: Man ser ikke blot Finn Juhls møbler, men den verden, de blev skabt til.
Et hjem tegnet til et bestemt liv
Finn Juhl tegnede huset på Kratvænget i Ordrup, da han var omkring 30 år. Det stod færdigt i 1942 og regnes i dag blandt de mest vellykkede funktionalistiske enfamiliehuse i Danmark.
Udefra er huset relativt beskedent. Det råber ikke på opmærksomhed og har ikke den monumentalitet, man kunne forvente af en bolig, der senere skulle blive en del af dansk designhistorie.
Indenfor er det mere raffineret. Planløsningen følger ikke blot en praktisk opdeling mellem stue, spisestue og arbejdsrum. Rummene hænger sammen gennem forskudte kig, dagslys, farveflader og nøje placerede møbler. Huset føles åbent, men aldrig bart.
Det er en bolig skabt til den måde, Finn Juhl ønskede at leve på.
Her giver møblerne mere mening
Mange kender Høvdingestolen, Poeten og Pelikanstolen fra designbøger, auktionshuse eller moderne boligreportager. I huset bliver det tydeligere, at Finn Juhl ikke betragtede møbler som enkeltstående brugsgenstande.
De skulle indgå i en større komposition.
Høvdingestolen er fortsat et markant møbel, men her konkurrerer den ikke om opmærksomheden i et showroom. Den står i dialog med rummets proportioner, kunsten på væggene og de øvrige møbler. Poet-sofaen virker mindre som et kostbart samlerobjekt og mere som det intime møbel, den oprindeligt var tænkt som.
Også Judasbordet er værd at lægge mærke til. Bordets navn henviser til de sølvindlæg, der markerer pladserne omkring bordpladen og kan minde om mønter. Det er et godt eksempel på Finn Juhls evne til at give selv et funktionelt møbel en fortælling og en tydelig visuel identitet.
Ikke den typiske danske funktionalisme
Finn Juhl forbindes ofte med Danish Modern, men hans tilgang var mere kunstnerisk og mindre regelbunden end hos flere af samtidens danske møbelarkitekter.
Hvor Kaare Klint tog udgangspunkt i opmåling, tradition og menneskekroppens praktiske behov, arbejdede Finn Juhl friere med organiske former og skulpturelle konstruktioner. Sæder og ryglæn kunne se ud til at svæve over møblernes bærende rammer. Træet var ikke bare et materiale, men en del af møblets bevægelse og udtryk.
Det var ikke altid ukontroversielt. Flere af hans tidlige møbler blev opfattet som mærkelige eller for kunstneriske. I dag er netop denne frihed en stor del af forklaringen på, at hans værker fortsat virker moderne.
Huset viser, at denne tilgang ikke kun gjaldt møblerne. Den prægede hele hans måde at skabe rum på.
Kunsten var ikke baggrund
Et besøg i Finn Juhls Hus handler lige så meget om kunst som om møbeldesign.
På væggene og i rummene findes værker af blandt andre Vilhelm Lundstrøm, Asger Jorn, Erik Thommesen og Sonja Ferlov Mancoba. De er ikke tilføjet som museumsgenstande efterfølgende, men var en del af hjemmets oprindelige miljø.
Finn Juhl betragtede ikke kunst som pynt. Malerier, skulpturer, møbler og arkitektur skulle påvirke hinanden og danne en samlet oplevelse.
Det giver huset en anden karakter end et traditionelt designmuseum. Man går ikke fra genstand til genstand i kronologisk rækkefølge. I stedet oplever man et personligt og omhyggeligt komponeret hjem, hvor et maleri kan være lige så afgørende for et rum som en stol eller en lampe.
Farverne er en del af arkitekturen
Fortællingen om dansk modernisme reduceres ofte til lyst træ, hvide vægge og diskrete naturfarver. Finn Juhls hjem er mere komplekst.
Han brugte farver aktivt til at definere flader og skabe sammenhæng mellem rummene. Farverne virker ikke dekorative i traditionel forstand. De hjælper med at styre blikket og fremhæve både møbler og kunst.
Det er en vigtig detalje, fordi nutidens gengivelser af Finn Juhls møbler ofte præsenterer dem i meget neutrale omgivelser. I hans eget hjem ser man, at han selv arbejdede med en langt rigere og mere personlig palet.
Haven er med i indretningen
De store vinduer og forbindelsen til haven er en væsentlig del af huset, men løsningen virker mere intim end spektakulær.
Naturen kommer ikke ind gennem enorme glasfacader, som man kender det fra senere modernistiske villaer. I stedet er vinduerne placeret, så bestemte udsigter bliver en del af rummenes komposition. Haven opleves næsten som en serie levende billeder.
Det er især værd at lægge mærke til, hvordan møblerne er orienteret. De står ikke nødvendigvis langs væggene, men er placeret frit i rummene og vendt mod hinanden, kunsten eller haven.
Resultatet er et hjem, der føles nøje planlagt uden at virke stift.
Et sjældent indblik i personen bag møblerne
Finn Juhl tegnede kun få bygninger. Derfor er huset en usædvanlig mulighed for at opleve hans arkitektoniske idéer i næsten fuld skala.
Det fortæller også noget om hans private smag. Her ser man, hvilke møbler han selv valgte at leve med, hvordan han kombinerede dem, og hvordan han lod hverdagsgenstande indgå i helheden.
Huset fungerer derfor ikke kun som et katalog over berømte designs. Det giver et mere nuanceret billede af Finn Juhl som arkitekt, samler og menneske.
Takket være en privat donation fra designhistorikeren Birgit Lyngbye Pedersen er huset i dag en permanent del af Ordrupgaard. Hun boede selv i huset efter Finn Juhls død og bevarede interiøret, inden boligen blev åbnet for offentligheden.
Kombinér besøget med Ordrupgaard
Finn Juhls Hus ligger på Ordrupgaards område, og det giver god mening at se huset som en del af et længere museumsbesøg.
Ordrupgaard er især kendt for sin samling af fransk impressionisme og dansk kunst fra det 19. og begyndelsen af det 20. århundrede. Museets arkitektur spænder samtidig over flere perioder: den oprindelige herskabsvilla, Zaha Hadids markante tilbygning og Snøhettas nyere, delvist underjordiske udvidelse.
Kontrasten fungerer overraskende godt. Finn Juhls lavmælte bolig bliver endnu mere interessant, når den opleves sammen med museets mere monumentale arkitektur og kunstsamlinger.
Sæt gerne mindst to til tre timer af, hvis du både vil besøge huset, se museets samlinger og gå en tur i kunstparken.
Praktisk information
Finn Juhls Hus ligger ved Ordrupgaard på Vilvordevej 110 i Charlottenlund.
I weekender og på helligdage kan huset normalt besøges på egen hånd mellem klokken 11 og 17. På hverdage er der kun adgang i forbindelse med en reserveret introduktion eller rundvisning. Der er begrænset plads, og Ordrupgaard anbefaler, at billetter bestilles på forhånd.
Adgang til huset kræver en særskilt billet ud over entréen til Ordrupgaard. Den aktuelle tillægspris er 75 kroner.
Ordrupgaard har åbent tirsdag til søndag fra klokken 11 til 17 og onsdag til klokken 19. Åbningstider kan ændre sig omkring ferier og helligdage.
Den letteste offentlige transport er S-tog eller Kystbanen til Klampenborg og derfra bus 388 til Vilvordevej. Bussen kører også fra Lyngby Station. Fra stoppestedet er der omkring to minutters gang til museet. Der er desuden gratis parkering ved Ordrupgaard, men en del af parkeringsarealet ligger på skovbund og kan være mudret efter regn.
⬢ Sådan kommer du til Ordrup
Ordrup ligger i Gentofte Kommune, cirka 10 kilometer nord for Københavns centrum. Fra Københavns Hovedbanegård tager du S-toget mod Klampenborg eller Hillerød til Ordrup Station, rejsetid omkring 20 minutter. Derfra er der cirka 15 minutters gang til Ordrupgaard og Finn Juhls Hus gennem villakvarteret. Alternativt kan bus 388 tages fra Klampenborg helt frem til museet. Rejsen betales med rejsekort eller DOT-billet, og en enkeltbillet i to zoner koster omkring 30 kroner. Et tip: læg besøget på en lørdag eller søndag, hvor huset har åbent 11-17, og kombinér med en frokost i Ordrupgaards café, tegnet af Zaha Hadid.
Er Finn Juhls Hus et besøg værd?
Ja, især hvis du allerede har set de klassiske møbler på museer eller i designbutikker.
Huset tilfører noget, som den traditionelle præsentation af dansk design ofte mangler: sammenhæng. Her kan man se, hvordan møbler, kunst, arkitektur, farver og natur blev tænkt som dele af det samme hjem.
Det er ikke et stort museum, og besøget tager ikke nødvendigvis lang tid. Men få steder giver et lige så præcist indblik i, hvordan dansk modernisme faktisk kunne se ud, når den ikke blot blev udstillet, men levet.
Finn Juhl blandt de store danske designere
Finn Juhl var en del af den generation, der gjorde dansk møbeldesign internationalt kendt, men hans stil adskilte sig fra mange af samtidens mere stramme og funktionelle udtryk. Hvor Kaare Klint arbejdede systematisk med proportioner og brug, og Hans J. Wegner forfinede den klassiske træstol, var Finn Juhl ofte mere skulpturel og fri i formen.
Finn Juhl
- Høvdingestolen, 1949
- Poet-sofaen, 1941
- Pelikanstolen, 1940
Hans J. Wegner
- Y-stolen, 1949
- Påfuglestolen, 1947
- Skalstolen, 1963
Arne Jacobsen
- Syveren, 1955
- Ægget, 1958
- Svanen, 1958
Kaare Klint
- Faaborgstolen, 1914
- Safaristolen, 1933
- Kirkestolen, 1936
Poul Henningsen
- PH-lampen, fra 1920’erne
- PH 5, 1958
- PH Artichoke, 1958
Hvad handler denne artikel om: Finn Juhl, dansk design, modernistisk arkitektur, midtcentury-møbler, Høvdingestolen, Poet-sofaen, Ordrupgaard-museet, funktionalisme, åben planløsning, Danish Modern, Birgit Lyngbye Pedersen, Vilhelm Lundstrøm, Asger Jorn, Erik Thommesen, København.
