»Vi må hellere slagte det selv, før andre gør det for os«: Peter Revsbech fra Ordbogen om at bygge Danmarks egen AI-model

Peter Revsbech er manden bag Ordbogen — onlineordbogen, alle danskere har brugt siden skolen, over en million opslag om dagen — og nu bag chat.dk, Danmarks svar på ChatGPT, udviklet af Ordbogen i Odense. Han har stået i spidsen for virksomheden siden 2009, og i stedet for at leje en model fra Amerika byggede han sin egen: trænet på virksomhedens egne GPU’er, hostet i egne datacentre, uden at data forlader landet. I august 2026 lancerede den Mimir, en dansk sprogmodel, der matcher modeller fem gange dens størrelse — fire måneder efter at have vundet Dataetikprisen for måden, den er bygget på.

Han kalder ChatGPT en lille gravhund, der vifter med halen, og siger det uden ondskab. Han mener bare ikke, at en sprogmodel skal ville have, at man kan lide den.

Locals Insider bor selv i Danmark — Alex og Martin, i København — og vi bruger AI hver uge til at planlægge rejser, finde billetter og læse menukort. Alt sammen kører på amerikanske modeller. Amerikanske virksomheder tiltrak 285,9 milliarder dollar i private AI-investeringer i 2025 mod Europas 20,9 milliarder, ifølge Stanfords AI Index 2026. Så vi var nysgerrige efter, hvor europæisk AI egentlig er på vej hen, og om nogen små faktisk byggede i stedet for at leje. Det gjorde en ordbogsvirksomhed en time fra os.

For Locals Insider skrev Peter om, hvorfor han byggede det, hvad det koster at opføre sig ordentligt, når konkurrenterne ikke gør, og hvorfor han aldrig vil lave billeder. Og så gjorde han det, vores bidragydere gør. Han bor i Svendborg på Fyn — H.C. Andersens fødeø og øen med Danmarks vinmarker, halvanden time fra København og en verden væk. Her er de steder, han ville tage en gæst med til.

Vi må hellere slagte det selv

Vi har jo arbejdet med sprogmodeller i meget lang tid. Og vi kunne godt se, at det der med onlineordbøger til business, det havde altså en begrænset levetid.

»Så vi tænkte, at vi må hellere slagte det selv, før andre gør det for os.«

Og så gik vi i gang med sprogmodellerne. Hele vores business med sprogmodellerne kaldte vi Odincore. Og vi havde jo alle kunderne, Martin, i forvejen. De kendte os bare for noget andet. Og i dag er der mange, der kender os fra ordbøgerne, men i business er der flere, der kender os fra Odincore og vores sprogmodeller.

Og så kiggede vi ud i markedet og tænkte på: Hvor er det, vi kan differentiere os selv? For vi kan jo ikke slå Big Tech i Amerika overhovedet. Så vi sagde, at vi ville være bedst på dansk.

80 procent af ordene bliver aldrig brugt

Og det troede vi godt, vi kunne blive, fordi for det første har vi over 6 milliarder opslag igennem tiden. Og vi har mere end 350 millioner løste opgaver på Grammatip, vores anden store platform. Og det kunne vi komme ind i de her sprogmodeller.

Vi fandt også hurtigt ud af, at vi ikke kunne gøre det alene. Vi blev nødt til at have hjælp fra nogle universiteter. Og dem, vi så arbejder meget tæt sammen med i dag, det er Aarhus Universitet og SDU. Vi har fem ph.d.-studerende ansat — nu har vi lige fået en sjette, så vi har seks ansat lige nu. Og to professorer, som arbejder med de her modeller sammen med os.

Grunden til, at man kan klare sig med mindre, er en af de ting, vi har lært med ordbøgerne. Vi har så mange ord i vores database, og 80 procent af dem bliver aldrig brugt. Nogensinde. Så det er de 20 procent, der bliver brugt meget, og de 5 procent, der bliver brugt utrolig meget.

»Og det samme er det med teknologien bagved de her store sprogmodeller. Der er masser af ting, de aldrig svarer på, som ligger i modellen.«

Lige nu køber de alle mulige antikvarbøger op. Men hvor mange er interesserede i eller spørger modellen om et eller andet, der står i en antikvarbog?

Mimir, og vejen til 60 milliarder parametre

Mimir er det første, vi har vist: Det kan godt lade sig gøre at træne en model, så den bliver væsentligt bedre end de amerikanske og kinesiske modeller.

Den her Mimir er jo en forskningsmodel, som en almindelig bruger ikke kan bruge på chat.dk endnu eller på EduChat. Den er en milliard parametre, og vi har fået 50.000 timer ved en stor server i Tyskland, hvor vi så kan træne den op på 3,3 milliarder parametre. Og vores mål er så at gå derop, hvis forskningen viser sig rigtig.

Så er vi lige så gode som modeller, der har over 10 milliarder parametre. Så er den næste op på 9,9 milliarder parametre, og så kan vi måle os med nogen, der har 30 milliarder parametre. Og så vil vi gå derfra op til 60 milliarder parametre, og så er vi ved at være ret gode. Så er vi ved at kunne måle os med de gode modeller fra amerikanerne og kineserne, samtidig med at vi er suverænt bedst på dansk.

»Den her en milliard-model har jo vist os: Det kan vi godt. Det er stadigvæk forskning. Og pludselig, så kan du godt se, så har man fundet opskriften til, hvordan man kan skalere.«

Vores direkte modstander er ikke Big Tech. Det er Mistral.

Vores direkte modstander er ikke Big Tech. Det er Mistral, den amerikanske Mistral. Det er jo ikke fransk. Der er mange, der tror, Mistral er fransk. Det er ikke fransk, det er amerikansk. Det ligger godt nok i Frankrig, og de siger, at de er europæiske, men de er stadigvæk ejet af amerikanske investorer. De bruger stadigvæk Amazon til at hoste alle deres ting.

Vi hoster jo alt selv her i Odense. Vi træner selv, vi hoster selv, vi leverer servicen her fra Odense. Og der er ingen data hos os, der bliver delt med nogen som helst andre.

Vi træner selv. Vi har selv alt metallet. Vi har grafikkortene, vi har GPU’erne, vi har alle rammerne selv. Alt, hvad du overhovedet kan forestille dig, ligger hos os. Søgemaskinen er vores egen — vi har udviklet vores egen søgemaskine, så vi bruger ikke engang nogen af de amerikanske søgetjenester. Det er jo sprogmodellerne, der søger i søgemaskinen.

»Når vi laver en dataaftale med vores bruger, så er der ingen underleverandører.«

Seks grunde til at vælge os

Det, der er vores suveræne selling points, det er jo, at vi er lokalt forankret. For faktisk, hvis du kigger helt oppe fra toppen af, så er vi en dansk virksomhed, ejet af tre danskere. Ét.

Så der er ikke nogen andre inde nogen som helst andre steder. To: Vi er dataetiske, de bedste der findes på markedet lige nu. Tre: Alt kører hos os selv. Fire: Vi hoster også tingene. Fem: Vi træner ikke på noget som helst data udefra. Og seks: Så kan vi bygge de her supergode modeller. Og så er fundamentet for det hele egne LLM’er på et eller andet tidspunkt.

Vi har vundet den her Dataetikprisen, og den er vi jo pissestolte af, fordi det er jo den stack, vi laver — hvor du ejer hele stacken selv og ikke træner på brugerdata. Og så bedst på dansk. Det er jo de tre ting, hvor vi virkelig adskiller os fra de store techgiganter.

Hver gang du bruger dem, så er du jo kunde i deres butik. Så den data, du putter ind, den gemmer og træner de på og spytter ud igen.

Opfører du dig ordentligt, bliver du mere kedelig

Det gør jo, at vi kommer aldrig op. Jeg tror, vi kan slå Mistral. Det er det, vi går efter: At blive bedre end Mistral. Men ikke alle de andre.

»Hvis du skal opføre dig ordentligt, så bliver du mere kedelig. Folk, der ikke opfører sig ordentligt, er mere sexede end dem, der opfører sig ordentligt.«

Hvad chat.dk er — og hvad den ikke er

Chat.dk er jo en chat ligesom de amerikanske chats. Og den gør nogenlunde det samme, som de gør. Og vi kommer også med, at man kan uploade PDF’er og alle de andre ting, som du kan på nogle af de andre modeller ovre ved amerikanerne.

Chat.dk kører på vores mediummodel. Chat.dk er et udstillingsvindue for, hvad vi kan i vores mediumklasse. Det er sådan et første divisionshold, der står bagved det, hvor chat.business og API’et er Superligaen.

EduChat er jo lavet som et undervisningsprodukt. Så det adskiller sig væsentligt fra de andre.

»Her giver vi aldrig svaret. Her motiverer vi eleverne. Vi gør dem nysgerrige. Vi hjælper dem på vej, hvis de er gået i stå.«

Hvis du er i gang med matematikopgaver, kan vi læse tingene op. Du kan ikke løse matematik, hvis ikke du kan læse det, der står rundt om. Så det er meget mere guidende.

Så laver vi ovre på business, kan vi jo selv lave agenter. Altså hvis der er en kommune eller en statslig organisation eller en virksomhed, der siger: Nu vil jeg have et eller andet first line of defense på min kundeservice, så kan vi bygge en agentdrevet applikation til dem, som så er den første, der ligesom tager telefonen. Og igen, virksomheden er ikke bange for at bruge det, fordi vi træner ikke på de data. Alt det data, det er virksomhedens data.

Derfor laver vi aldrig billeder

Vi kigger ikke ind i at lave billeder overhovedet. Det er ikke noget for os. Og det vil vi heller ikke konkurrere med, for det er jo slet ikke i vores værdigrundlag.

»Og jeg synes heller ikke, at image skaber særlig meget værdi for brugerne. Du kan sgu se, at det er kunstigt. De der mennesker, de er ikke rigtige mennesker, det kan man se. De er for perfekte.«

Vores guardrails er jo meget mere snævre end de amerikanske. Man skal også huske på, at AI er jo, efter min mening — kunstig intelligens er jo intelligens, men det er ikke altid, det er særlig klogt. Det er ikke altid, at det output, du får, er særlig klogt.

Og jeg tror også, at jo bedre du er til at prompte, jo bedre output giver systemet dig. Og bruger du amerikanerne, så kan du se, at du behøver ikke at være ret god til at prompte for at få et godt svar. Men det svar, det er jo det svar, de gerne vil levere. Det er deres eget svar.

ChatGPT er en gravhund, der vifter med halen

Det er jo det, vi forsøger at gøre. Vi forsøger jo, at du behøver ikke at blande alt det der amerikanske ind i dagligdagssproget. Men igen, computer. Altså svenskerne kalder det en datamat. Når vi kalder det en computer i Danmark, og det udtryk er jo blevet dansk. »Fuck mig«, »fuck dig«, »fuck alle mulige« — det er jo også nærmest blevet dansk. Det går alle og siger i dag. Så der er der måske ikke nogen grund til at begynde at belære brugerne om alt muligt andet.

Men alle de ting, der er i vores retskrivningsprodukter, som både er et dansk synonym og en dansk ækvivalens — der går vi ind og siger til brugeren, at det er et amerikansk udtryk her. I virkeligheden kan du bruge det her på dansk også.

»ChatGPT er jo en lille gravhund, som står og vifter med halen. Og jo mere du bruger den, jo mere vifter den med halen og slikker sig om munden. Den er ude på at behage dig på alle mulige måder. Der er vi noget mere kritiske.«

Vi er jo ikke ude på at sælge dig noget. Så vi er ikke ude på nogen form for at lave reklame for noget som helst specielt. Så vi vil bare gerne give dig et svar. Og det svar skal gerne være korrekt. Og det svar skal helst ikke være stjålet et eller andet sted fra.

Hvis en bruger efterspørger den type svar, så er det ikke i vores domæne. Så er vi bare dårligere end de andre, hvis du vil sige det på den måde. Vores niche er ikke at sælge dig noget som helst. Du har købt tjenesten, eller også er det en gratis tjeneste. Vi vil ikke give dig et amerikansk svar med amerikanske biases overhovedet. Eller endnu værre med kinesere, der prøver at skabe et eller andet kinesisk demokrati i hele verden med deres sprogmodeller.

»Vi er fuldstændig upolitiske. Vi er bare ude på at hjælpe. Skabe værdi til brugeren så hurtigt som overhovedet muligt.«

Først dansk, så skandinavisk

Til at starte med vil vi være bedst på dansk, har vi ligesom sagt. Og derefter vil vi være bedst til de skandinaviske sprog, og så kan vi arbejde os ned mod Tyskland i stedet for. Eller bagefter.

De skandinaviske sprog bygger, eller i hvert fald Norge, Sverige og Danmark, på den samme sprogkerne, der ligger i dem. Så det er ikke vanskeligt at gøre LLM’erne bedre til de sprog. Finsk er noget helt andet pludselig.

Også Frankrig for den sags skyld. De er meget, meget ledende i at være meget amerikanerkritiske. Det drejer sig jo om for os at finde nogle partnere, hvor vi i fællesskab kan spille hinanden bedre.

Vi kommer til at træne både med syntetisk data, og vi kommer til at træne med data, der ikke er ophavsrettighedsbeskyttet. Masser af forskning vil de jo rigtig gerne have bliver delt. Så du vil jo gå ind og få utrolig meget forskning, som kan være nyttigt — i hvert fald for businessbrugerne. Og der har de jo én interesse: Det er, at det er delt.

Om et år behøver du ikke Claude

Internt i huset bruger vi vores egne modeller. Og vi er ved at lave en model, en matematisk model nu, som vi også kan træne på internt i huset. Og den ser ret godt ud.

»Så når du skal vibe-code, Martin, så behøver du ikke at bruge Claude eller noget som helst. Så kan du bruge vores sikre og lukkede model inden for et års tid, tror jeg.«

Den, vi har nu, hvis du sammenligner den med Claude, så det kan vi ikke. Men om et års tid tror vi, at vi kan.

Peters Fyn: Hvor en lokal spiser, drikker og går tur i Svendborg

Peter bor i Svendborg på Fyn — han er selv tilflytter og har boet der i to år, som så mange andre, der er flyttet fra København. Vi bad ham om hans steder.

Hvis det er fem fede steder i Svendborg, så synes jeg, at havnen, hele miljøet omkring havnen, lystbådehavnen, det er enestående. Og så, kan du godt lide øl og at gå på værtshus, er Svendborg en af de byer, der har flest værtshuse per indbygger. De har noget, der hedder Frederiksø, som er et ret fedt sted. Der er lavet en strand. Der er beværtninger med rigtig, rigtig meget at vælge imellem og mad af høj kvalitet.

Og så synes jeg, at hele området omkring kirken i Svendborg — der er lavet legepladser, der er caféer. Altså der er sådan et rigtig hyggeligt gågademiljø, som sådan en lille provinsby har, med alle mulige forskellige butikker. Men det er ikke overrendt af turister, som København er, og du kan godt gå med din cykel uden at køre ind i folk.

Jeg synes, der er to rigtig gode steder at spise. Det ene er Restaurant Resumé, som ligger i den blå tidligere kirke. Det er bare fremragende mad.

Det der Salig Simons Gaard er også et sindssygt godt sted. Det er de samme mennesker, der står bag Resumé, og der er du sådan lige niveauet, tror jeg, under Michelin. Det er super, super godt. Og så er vi jo på landet – eller i provinsen i hvert fald – hvor portionerne ikke er mikroskopiske. Du kan godt blive mæt af det, du bestiller.

Og så er der Hotel Stella Maris, deres restaurant. Der er også udsigten. Du sidder og kigger ud over Svendborgsund. De har endda en anløbskaj, så hvis du vil sejle dertil, så kan man sejle til deres egen bro, gå op og spise en frokost og sejle tilbage igen.

Altså hvis du skal have sushi, så ligger der noget nede på gågaden — jeg kan ikke huske, hvad det hedder — en udmærket sushibar også, hvor du ikke står i kø i tre kvarter, som du gør i København.

Jeg ved ikke noget med vin ved Svendborg, men jeg ved, at kød — der er stadigvæk lokale slagtere og slagtermestre, hvor du går ind bagved. Altså Vester Åby Slagter, for eksempel. Det er en fremragende slagter.

»Jeg var dernede med børnene for nogle uger siden, og slagtermesteren, hun sagde til mig: ‘Vil I se, hvad det er for noget kød, I spiser?’«

Og så gik vi ud bag i stalden, og der stod en kælegris, der hed et eller andet Put, eller hvad fanden den hed. Der stod nogle køer ovre i hjørnet, og alle de andre stod de og kælede med, får osv. Og så: »Men hvad nu?« »Ja, nu bliver de skudt lige om lidt, når I går hjem. Det må I ikke se. Og så bliver de hængt op. Og så kommer I på tirsdag, der kan I købe kødet.«

Og der kunne jeg se pigerne: »Far, kan vi ikke have den der gris i bagagerummet? Kan vi ikke tage den med hjem?«

Ja, det er jo cyklus. Det er jo sådan, det er. Og jeg kom så ned ugen efter og købte kød fra den gris, som jo smagte fuldstændig vildt. Og det spiste jo ungerne alligevel. Og det er sgu ret exceptionelt, at man kan gøre det.

»Kom til Svendborg, Martin. Det er en fed by.«